STRATEGOS udvikler Teqtons strategiplan og støtter nu Teqton i at holde en konstant fremdrift

Julius Olsen, adm. direktør, Teqton:

”STRATEGOS har demonstreret både overblik og værdifuld indsigt til at binde de vigtigste strategielementer sammen til en helhed. Vi ved nu, hvordan vores drømme og ambitioner hænger sammen med vores målbare mål, samt hvordan vi i detaljen sikrer den afgørende fremdrift i hverdagen.”

Udfordringen: Stort potentiale, som ikke udnyttes

Teqton producerer og leverer fugefri betongulve og har en stærk position på det danske marked, bl.a. som følge af et unikt og meget konkurrencedygtigt produkt.

Udenfor Danmarks grænser er potentialet for vækst også betydeligt, både i Finland, Norge og i resten af Europa.

Teqton manglede dog en præcis og dynamisk strategiplan, der løbende kan justeres i forhold til udviklingen på markedet og bidrage til, at drømmene også bliver realiseret. Endvidere er udfordringen at fastholde fremdriften.

Opgaven: Udarbejd en strategiplan og sikre eksekveringen

I tæt samarbejde med ledergruppen i Teqton har STRATEGOS udarbejdet en operationel strategiplan, der skal sikre en stærk stigning i omsætningen over de næste fire år.

Fire såkaldte ’Must-Win-Battles’ retter sig både eksternt mod markedet og kunderne, samt internt mod virksomhedens kompetencer og processer.

En operationel og visuel handlingsplan er udarbejdet og skaber overblik for alle i Teqton. Handlingsplanen tilpasses løbende.

Der blev etableret en proces til at holde en fast kadence af fremdrift i hverdagen efter udformningen af strategiplanen.

Resultatet: En vinderstrategi som fælles styringsværktøj

Den nye fælles strategiplan giver en høj grad af mening for alle nøglespillere, da alle har været med til at udforme strategiplanen. De engagerede nøglespillere er både committed, og har handlekraft til at skabe de resultater, som er defineret i strategiplanen.

Strategien fungerer i praksis som et fælles styringsværktøj i udviklingen af virksomheden.

Involveringen af ledergruppen har skabt et solidt grundlag for at sikre den daglige afgørende fremdrift.

STRATEGOS sikrer fremdrift ved at støtte lederne i at gennemføre de prioriterede punkter i handlingsplanen. Nye møderstandarder på ledermøderne er implementeret for at sikre, at de planlagte handlinger også gennemføres.

Kort om Teqton

Teqton producerer gulve i Skandinavien og Island, og er i stand til at producere de fleste steder i Verden, hvor der måtte være et behov for et kvalitets beton eller epoxy gulv. Teknologien i Teqtons gulve er udviklet og afprøvet over de sidste 30 år med stor succes. TEQTON har et løbende samarbejde med universiteterne i at forbedre gulvlægningsteknologien og dermed levere et endnu bedre produkt til kunderne.

Klik her for at læse mere om Teqton